Dette er en åben kommentar på dette indlæg på Retailblog, og en refleksion på emnerne diskuteret i Chris Andersen’s glimrende bog Makers: The New industrial revolution.
Der er i øjeblikket en stor hype omkring 3D printere, alle der har råd eller adgang til sådan en kan blive deres egne designere, opfindere og detaillister. Samtidig er priserne på vej ned, så man indenfor en kort årrække vil kunne finde disse i mange hjem omkring i verdenen. Desuden oplever vi også at der forskes og udvikles i printere der kan lave fødevarer.
De første der skal være opmærksomme på denne udvikling er nok isenkrammære og lignende, hvor 3D printning i hjemmet kan være hvad Napster har været for TP musikmarked, HVM etc. Altså dødsstødet! Men på sigt kan det ramme alle der sælger masseproducerede varer, om det er forbrugsvarer, beklædning eller ting til hjemmet.
Customization er fremtiden, NU. Alle vil være som de andre, men skille sig ud samtidig, flere af de største sportsko producenter har forstået dette, og tilbyder at kunden, dig, kan designe dine egne sko. Der er stadig begrænsninger, da du skal vælge en eksisterende model og standard størrelser, men med 3D printning kan det ændre sig, vi kan få alt præcis som vi ønsker det.
Forestil dig at gå ind i en skobutik, få skræddersyet en sko til dine fødder, designet i de farver, striber og i dit foretrukne materiale, og gå ud en halv time senere med sko der er lavet til dig og dig alene, tilpasset dine fødder. Eller gå ind i en Imerco med en ide om hvordan din vase skal se ud, sætte dig ved deres computer, tegne og designe, og så tryk print og gå derfra med din helt egen vase.
Kunne man forestille sig at alle butikker i fremtiden har en til to 3D printere stående, til kundernes brug? eller endnu bedre butikker der kun har 3D printere og simpelthen sælger Custumization, de dukker op uden for landets grænser, så hvorfor ikke her? Eller bliver det ved det som det er i dag, noget som designere og opfindere bruger til prototyper og små produktioner?
Jeg ved godt hvor jeg ville sætte mine penge.
Martin Rouchmann 